Alsidig personlig udvikling

HVAD FORSTÅR VI VED DET:

Personlig udvikling hænger sammen ordene selvtillid og selvværd. Selvtillid er en ensidig styrke der er afhængig af, at barnet er handlende og ”på” (præstation) i en given situation. Selvværdet er mere alsidigt hvilket vil sige barnet har en værdi i sig selv, for det menneske det er og ikke nødvendigvis er ”på” eller skal præstere noget for at blive holdt af, anerkendt og respekteret. Men fordi, at hvert menneske er unikt. Alsidig personlig udvikling giver barnet mulighed for at kunne være og opleve sig selv som er helt menneske med de ressourcer barnet besidder.

MÅL: At børnene udvikler et godt selvværd og har god selvtillid, samt er selvhjulpne.

METODER: For at få et fælles fodslag omkring anerkendende pædagogik, deltager personalet i ICDP kursus og lærer at bruge de 8 samspilstemaer. I mødet med nye børn, skal vi være opmærksomme på, at vi har opbygget en følelsesmæssig kontakt til dem, inden vi kan påbegynde en læring.

1) Vis positive følelser – vis du er glad for barnet

2) Juster dig efter barnet og følg barnets initiativ/ det barnet er optaget af, følg barnets samtale.

3) Tal m. barnet om det, det er optaget af, sætte gang i en følelsesmæssig kommunikation, (smil, sidde tæt, berøring, lytte/vente, kigge på alle børn i en gruppe, glædesudbrud), dele glæde).

4) Give ros, reager positiv og bekræftende, både i forhold til børnene, men også kollegaer imellem.

5) Fokuser opmærksomhed omkring noget ”fælles tredje”, ved at sige ”se her”, opfodrer til at udforske, spørg ind til og beskriv hvad vi ser

6) Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen, ved at tale om den og vise følelser og engagement.

7) Uddyb og giv forklaringer. Fortæl historier, sammenligne med tidligere oplevelser, sæt ord på alt (f.eks. når vi spiller: Hvem er det sin tur, hvad farve har barnets brik), se på forskelle og ligheder, hvordan fungerer ting. Børn lærer mere i samvær med et andet menneske, som det har en tryg relation med.

8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv. Sæt grænser på en positiv måde, ved at vejlede uden at tage over, anvise positive alternativer og planlægge trin for trin. Sige hvad vi vil have, forklare børnene hvorfor vi vil have det. At de voksne har fokus på dem der gør det rigtige.

• På stuemøder, kan man aftale hvilke børn der skal være fokusbørn i en periode. Fyld barnet med selvværd, ved at give det en halv time i en lille gruppe af børn f.eks. m. dialogisk oplæsning, spil eller tage barnet med ud at handle, med at andet barn og dermed give det højstatus.

• Til samtaler kan der evt. bruges videoklip.

• Ved modtagelsessamtale kan man spørge forældrene: ”Hvad skal vi glæde os til, når jeres barn starter i Lindetræet?”.

TEGN:

• At størsteparten, af Lindetræets aktiviteter tager udgangspunkt i hvad børnene er optagede af, frem for påduttede aktiviteter.

• At børnene kan regulere sig selv følelsesmæssigt.

• At de voksne har fokus på det positive sammen med barnet, i sine fortællinger til forældrene og kan redefinere negative beskrivelser.

• At børnene kan sige til og fra.

• At børnene er trygge og tør spørge om hjælp hos de voksne.

• At de voksne kan se bag om børnenes adfærd.

• At der er forudsigelighed (tydelige voksne, dagens rytme (brug ikoner) og vi forbereder børnene på begivenheder, der er struktur, giv børnene få valg).

• Personalet har fokus på børnenes ressourcer f.eks. vha. barnets sol og gør de øvrige børn opmærksomme på et barns ressourcer.

• De voksne har ansvaret for en god relation til barnet og insisterer på at være vedholdende, selvom barnet udfordrer os.

• De voksne ser børn og forældre. Der siges goddag og farvel, stuerne laver iagttagelser som videregives til forældre. Der tages fotos, skrives på tavlen om dagens oplevelser.

• De voksne viser overskud og deler deres ro med barnet, ved at gribe en konflikt an på forskellige måder, så den løses uden brug af magt og skæld ud. Dette fører til mere tilfredshed med i sit arbejde Til møder, er de voksne optaget af det der virker, frem for problemer.